-

Forside


norgesturen 2013


 

Tidspunktet var fastsat til den første dag i august - næsten lige som sidste år - men i år var forventningerne til årets norgestur måske endda skruet en smule mere i vejret. Året har jo på ingen måde givet den nedbør, vi har været lidt plagede af de seneste år, og lige indtil take off blev der fulgt nøje med på diverse vandstandsmålere i og omkring Trysil, og det lovede godt.

Som altid var det med en tiltagende kriblen i maven, da bilen blev pakket med grej og proviant, og da vi endelig trillede ombord på færgen i Frederikshavn, var turen skudt i gang for alvor. Flueæskerne var fyldt til bristepunktet med nye mønstre og gamle kendinge, Kok-Finger havde investeret i spritnye vadestøvler i en størrelse, der rent teoretisk burde gøre det muligt for ham at gå på vandet, og Senior-Sjanten var bevæbnet til tænderne med kamerahuse og nypudsede linser til optagelser både over og under vandspejlet, så de næste ni dages sublime oplevelser kunne bare komme an.

Og lad det være sagt med det samme ... det blev en helt kanon tur ;o) Allerede da vi første gang kom til at køre langs elven på vej mod målet i Engerdal, stod det klart, at vandstanden var langt mere medgørlig i år. Da vi indtog morgenkaffen på campingpladsen i Trysil, blev den sidste tvivl visket bort. Det eneste lille, tilbageværende spørgsmål, der kunne skille os fra en forrygende uge ved elven, var, om der så også var fisk i renden.

Fredag morgen nåede vi frem til Sølenstua Camping, som vi stiftede bekendtskab med sidste år, da vores lejr ved elven druknede i regn. Vi fik rimelig hurtigt tjekket ind, indlogeret os i hytten, og fik pakket rygsækkene til den første dag ved elven. Efter en lille køretur i Sølvpilen - og en lidt længere vandretur ned gennem skoven, var vi endelig fremme ved pladsen, som drømmene havde været hjemsøgt af i 51 uger. Vandstanden i strømmen var præcis så lav, som vi havde drømt om i flere år, og de steder vi tidligere har kæmpet os ud til ved hjælp af vadestave, nervemedicin og tilbageholdt åndedræt, kunne vi nu mere eller mindre sjoske ud til uden at gøre overlæderet på vadestøvlerne vådt. Og forløsningen var fuldkommen, da der efter kort tids fiskeri var fast fisk ude i strømmen.

Dagene ved elven forløb, som dagene nu skal forløbe på en drengerøvstur af denne kaliber. Der var rigtig fint med fisk, så i de perioder, hvor de bød sig til, var det bare med at være på pletten. Nogle gange var der liv nede i strømrenderne, og til andre tider slog fiskene smut omkring Pers sten oppe på det flade vand ... ja, altså den sten, han altid sidder på ;o)

Når fiskene holdt en lille pause, gjorde vi som regel det samme. Så var der festligt lejrliv i campen, hvor Kok-Finger ugen igennem var ihærdig med skovøksen, således at selv de mest uskyldige afskygninger af træ blev forvandlet til brænde. Der blev stegt små tykke på risten, der blev fremtryllet pandekager med indbagte blåbær plukket direkte på stedet, der blev stegt stallinger til frokosten, lavet kogekaffe, bundet magiske knob, fortalt saftige skrøner og muntre historier, der blev grinet og aldrig grædt, der blev lavet håbløse forsøg med skoldhed kakaodrik direkte fra øldåse, der tilkom os forskrækkelige oplevelser med nøgne mænd i elven, der blev snorket lidt mellem blåbærrisene, sanket bær til næste års kryddersnaps, snittet spændeskiver til kameraudstyret og af og til klasket en myg. Livet bliver bare ikke bedre! ;o)

Fiskemæssigt fik vi en del stallinger over 40 cm, ligesom der i år også var en del ørreder i strømmen. Ørrederne var ikke af de største, men livet i strømmen gør dem altså bare det stærkere end fiskene hjemme i bækken, og så er de tilligemed utroligt smukke. Andre før os havde også nappet en fin gedde, og de havde efterladt hovedet hovedet af den på en gren, så den kunne holde øje med elven og samtidig være vores mascot.

Når dagene gik på hæld, traskede vi turen tilbage gennem skoven, og så fortsatte den herligt ustrukturerede livsstil hjemme på campingpladsen. Her slog Kok-Finger sig for alvor løs, når der både var støbejernsgryde og elkomfur, og af varerne i købmandskassen fremtryllede han den ene kulinariske seværdighed efter den anden. Vi manglede måske et brev allehånde, men ellers blev der kælet gevaldigt for smagsløgene. En sjælden gang blev det da også til et glas af de røde druer, og ved særlige lejligheder fik vi også en Irish Coffee. En aften satte Kok-Finger en nordmand i trance, da han slap en "mog-fowl" løs i toiletbygningen, og så havde vi i perioder lidt svært ved at styre ham, når der kom en kongepuddel vrikkende forbi.

Torsdag morgen tjekkede vi ud, inden vi kørte til elven. Der var planer om nye tildragelser i år, så efter endnu en dags fiskeri, pakkede vi sammen hen under aften og satte kursen mod Deset. Senere på aftenen kunne vi så indlogere os hos Lars og Anita, der driver det nystartede Rena Fiskecamp. Vi havde haft en god snak med Lars, da der var fluefiskedage i Randers, og lysten til at prøve fiskeriet i Rena Elven blev bestemt ikke mindre af den samtale. Nu var vi her altså, det store kort blev rullet ud på bordet i Anitas køkken, og Lars guidede os til nogle gode pladser, hvor vadefiskeri kunne lade sig gøre, og hvor der skulle være gode chancer for fisk. Vi havde jo kun fredagen at fiske i, så lidt retningslinjer var kærkomne. Pladserne, vi fik anvist, var uden tvivl rigtig gode, men desværre regnede det en del den fredag, og vi oplevede ikke rigtigt nogle klækninger ved elven. De ringende fisk viste sig meget sporadisk, men det lykkedes dog at rejse fisk til tørfluerne, og endelig oplevede vi også at fange en stalling på den magiske halve meter. Derudover blev vi nogle erfaringer rigere, og mon ikke vi kommer forbi Rena på vores ture fremover?

Lørdag morgen blev bilen så atter stuvet med drivvådt grej i poser og sække, og så gik turen ellers sydpå igen. Turen mod Gøteborg gik over Oslo, og her kan man for tiden rigtigt opleve, hvad det vil sige at anlægge en ny vej i et land, der er bygget af sten. Så er det alligevel noget nemmere her til lands, hvor man kan gå ud og klappe jorden flad med en skovl ;o)

Ved midnatstid var vi tilbage i Hobro, en masse gode oplevelser rigere, og med den velkendte, spirende fornemmelse i maven, der indikerer, at man så småt er begyndt at lægge planer om næste års tur ...

 

Kok-finger røger pølser ;o)

Foto: Per Nielsen

Foto: Per Nielsen

Foto: Per Nielsen

Foto: Per Nielsen

Foto: Per Nielsen

Foto: Per Nielsen

Foto: Per Nielsen

Foto: Per Nielsen

Foto: Per Nielsen

Foto: Per Nielsen

www.mariagerfjordsiden.dk

top