-

Forside


norgesturen 2015


 

Vi er i slutningen af uge 32, da Sølvpilen bliver voldpakket til spærregrænsen. 11 kilos gasflaske med tilhørende grillaggregat, ovntørret fyrretræ til bålhyggen ( jeg frygter virkelig den dag, nogen opdager, at vi slæber brænde med til Norge ) fiskegrej til enhver tænkelig situation, og proviantering langt ud over det rimelige. Det kunne simpelthen ikke blive bedre, og humøret var da også lige ved at kamme over, da vi endelig svingede ud fra Solbakken og vendte snuden mod nord.

Turen op forløb lige efter bogen. Der blev indkøbt nye briller under nattens pitstop i Grums, og da morgenkaffen skulle laves i Trysil, valgte vi en helt ny lokation, der skulle få stor betydning for resten af turen. I et shelter helt nede ved kanten af elven var der ophængt et tryk af den skillingsvise, der var skrevet om en fløtebådsulykke på netop dette sted. Skulle nogen være interesseret i at genkalde følgende oplevelse, kan visen findes på Nettet. Den hedder Østerdalsvise og er på 26 strofer, og den omhandler en grusom ulykke, der fandt sted i maj måned 1907. Petit Pierre affotograferede visen, og på resten af turen fremførte han så to-tre vers for mig hver aften, når vi havde spist. Melodien, vil jeg formode, var selvkomponeret i gerningsøjeblikket, men ikke desto mindre har indslagene fra vore aftener på fjeldet prentet sig uløseligt fast i mit sind. Det var stor kunst ;o)

Vel fremme ved Sølenstua blev vi indkvarteret i den vanlige hytte, hvor vi har direkte udgang til den lille å med tandbørstebroen. Vi fik oppakningen slæbt ind og skilt ad, så fiskedelen kunne pakkes om i bilen, og der gik ikke forfærdelig lang tid, før vi satte kursen mod elven. Det er jo altid spændende at komme ned at se forholdene tæt på. Vandstanden var perfekt, der var insekter i luften, og mens vi nød den kølige pilsner på kanten af elven, der understreger at vi er nået frem til årets fisketur, så vi de første stallinger ploppe ude i renden.

Inden fiskeriet for alvor tog fart, fik vi basecampen rigget til med pressenning over bålstedet, og det var lidt af en kamp, for der er et godt stykke mellem stammerne, og vinden gjorde, hvad den kunne, for at irritere. Men op kom den, og så var vi klar til at rykke ud.

Og det blev en helt kanon uge. Galthua fiskede mest stabil ugen igennem, men Isterfossen kastede også fisk af sig. Vi havde en ok dag i flyderingene på fjeldsøen, men her var fiskeriet ikke ligefrem prangende i år. Der var masser af store vårfluer på vingerne, og der kom da også en del sporadiske plop fra ringende stallinger, men de flyttede meget rundt. Det lykkedes dog at få fast fisk på en dybt fisket nymfe, og en enkelt på tørt. Til gengæld oplevede vi en imponerende opvisning af de store lommer, der kom styrtdykkende som jetjagere helt oppe fra den usynlige del af himlen. Deres karakteristiske skrig gav genlyd i fjeldene, når de startede indflyvningen, men desværre er de ikke nemme at komme så tæt på, så det giver nogle gode fotos.

Vi satte en hel dag af til at prøve lykken længere nordpå. Området oppe ved Sømoa har været på planlægningsbordet mange gange, men i år blev det alvor. Vi kørte ned til elven alle de steder, det var muligt, men fandt dog ikke nogle helt ideelle fiskepladser. Nu er det prøvet ;o) På hjemvejen fik vi købt lidt fornødenheder i en af de helt fine landhandler, hvor vareudbuddet indeholder alt fra strikketrøjer, over madvarer og friluftsgrej, til påhængsmotorer. Der gik lidt sport i at gætte priser, og vi skød sjældent for højt ;o)

Vejret artede sig rimeligt ugen igennem. Vi havde en del dage med vind, men vi slap for at drukne helt i regn. En lokal lokkede os til at prøve aftenfiskeriet neden for campingpladsen, fordi der, som han sagde, ville blive "knall-vejr". Det gav nu kun kontakt til enkelte småfisk, men vi havde nogle fine timer i det svindende lys ved elven, mens myggene blev alvorligt uvenlige.

Udover fiskeriet var der så alt det andet, som gør turene til noget helt specielt. Gode historier og velmente drillerier hører til. Det gør gourmetmiddagene hjemme ved hytten også. Både den legendariske morgenkomplet, den femstjernede aftenmenu med vino ad libitum, og efter opvasken den obligatoriske irish coffee til at sove på. I år kunne man så også opleve et IT-røveri, en ualmindelig stærk nabokone i næsten fri dressur, et storslået terrassebyggeri omkring en campingvogn, en cykelturist med en oppakning, der rummede stort set alt, en fiskemakker der snørede fluer i pandelampens skær, krus der næsten ikke var til at ramme med flødekanden, og så kom selveste tyttebær-Maja fra Sverige på besøg. Hun og manden plukkede blåbær i dagtimerne, og så underholdt de om aftenen med et sirligt sorteringssystem, hvor bærrene blev visuelt kontrolleret ... et ad gangen. Det var en god oplevelse ;o)

www.mariagerfjordsiden.dk

top