-

Forside


norgesturen 2016


 

Med Kokfinger tilbage i topform, samledes holdet d. 7. august på Solbakken for at presse de sidste kaffefiltre ind i Sølvpilen. Der er ikke noget som umulige opgaver, der lykkes til sidst ;o)

Forventningerne var som vanligt helt i top, da vi satte kursen nordpå. I år nok mere end normalt, for vi havde planlagt en tur til helt nyt terræn, og så er det jo altid ekstra spændende, om drømmene bliver til virkelighed, eller man kommer til at træde vande i dårlige oplevelser. Turen op gik helt perfekt, og vel ankommet til Glomma - nærmere bestemt Kvennan Flyfishing Zone - blev vi indkvarteret i en hytte, som måske ikke helt var så rummelig, som vi kunne ønske. Faktisk havde vi lige fem minutter med tiltagende hængemule, indtil vi fik rokeret lidt rundt og alligevel fandt plads til meste af grejet i tørvejr. Heldigvis regnede vi kun inde en enkelt eftermiddag under hele opholdet, for ellers kunne man sikkert godt have opbygget en solid lejrkuller ;o)

Fiskeriet var helt perfekt, da vi først havde lokaliseret et par fine pladser ved elven. Måske var vi bare heldige, for vi kiggede et par gode områder ud på kortet og satsede på dem. At begge stederne så holdt rigtig fine stallinger, og at vi havde herlighederne stort set for os selv, var næsten for meget af det gode. Vi prøvede naturligvis også en del andre pladser, men fandt ingen steder, der slog de to favoritter af pinden.

Den første aften fiskede vi i elven lige neden for hytterne, og denne "nemme" løsning var der også en del andre, der havde valgt. Blandt andet en yderst fotoglad franskmand, og en rigtig dødbider af en belgier. Nu skal man jo aldrig gøre sig morsom på andres bekostning, men sidstnævnte var det, vi i Himmerland vil kalde træls.. En rigtig overlærer Skelager i strikket sweater og sur mine, uanset hvor og hvornår man mødte ham. Men han bidrog alligevel til hyggen den dag, han brasede foran i køen i velfærdsbygningen og lod os alle følge med i kombinationen af en rigtig dårlig mave - og en toiletrulle uden papir. Det gav en underlig gang med små, trippende skridt, da han luskede ned mod sin egen campingvogn, og ikke for at være ond eller noget, men der kunne man da godt stå i døren og følge med, mens man fik lyst til at klemme et stykke sandkage mere ned ;o))

Ved elven faldt jeg i snak med en svensk gut, som var ved at rigge sit grej til uden for hytten, de boede i. Efter lidt snak spurgte han om råd til valg af flue, og jeg kiggede lidt ned i æsken og forsøgte at holde en ærlig mine, da jeg plukkede en alt for stor og meget pjusket haresear nymfe ud til ham. Han kiggede på mig med noget, der godt kunne tolkes som svensk vantro og spurgte: Tror du det? Jeg nikkede og ønskede ham knæk og bræk med fiskeriet, da han vadede ud i elven. Og så nåede jeg ikke mere end 50 meter hen ad stien, før han råbte efter mig: "Tack for tips ...", mens han fightede en rigtig fin stalling ude i strømmen. Man kan jo næsten kun smile tilbage og tænke "...det var S.....!

Vi havde langt de bedste resultater med at fiske tørt, mens vi var ved Glomma. Måske lige på nær Kokfinger, som jo har det med at gå sine egne veje. Da jeg havde fanget en håndfuld fine fisk på en lille, mørk fratnik, satte han sig straks til stikket hjemme i hytten og bandt en tilsvarende flue, der var tre gange så stor og helt lys. Jeg lå oppe i køjen og tænkte Herre Jemini, men heldigvis fik jeg ikke udtrykt mig verbalt, for dagen efter gik han selvfølgelig ud og nappede et par fine fisk på kreationen. En anden eftermiddag, hvor fiskeriet stort set var døet ud i den vedvarende regn, fremdrog Kokfinger en eller anden ting fra gemmerne - vistnok verdenshistoriens første tørflue med tungstensbead i guld, og så stod han og hev en fem-seks stallinger op i streg. Han var endda nonchalant nok til at kalde mig ud i elven, og jeg ilede troskyldigt til, da jeg troede, han havde brug for hjælp. Det var så hans store hjerte, der mente, jeg skulle overtage hans stang og prøve, hvordan det egentlig var sådan at hive fisk ind ;o))

Faktisk oplevede vi, at fiskene tog meget forsigtigt på overfladen. Meget anderledes end vi kender det fra Trysilelven. Når der er fisk, der står og småsipper dernede, er det næsten altid nogle små pjevse, men jeg vil næsten påstå, at jo mere forsigtigt og stille fiskene labbede insekter i Glomma, jo større var de. Mange gange efterlod de blot en boble på overfladen, når de havde taget et insekt, og sanserne blev i den grad skærpet, da man først en gang havde mærket tyngden af den slags fisk i kulfiberen. En aften havde vi helt kanon fiskeri, hvor jeg havde regnet mig frem til, at de skulle nappes på en lille emerger, og Pers regnestykke var endt op i, at de skulle nappes på en lille spinner ... og begge fluer løste opgaven til UG. Det var faktisk en rigtig fin aften ;o))

Og så var der jo alle røverhistorierne, der var Kokfingers tryllegrill, som altid stod og simrede et eller andet kylling. Vi fik tydelige beviser for, at Skibskokken er meget mere glad for chili, end nogen af os anede. Vi fik gourmetmiddage tilberedt i pandelampernes skær, gode druer emballeret i pap, irish coffee som værn mod søvnløshed, nye indsigter i den norske botanik, en lorte-ø midt i elven og en ringlende gedeflok på græs. En lille mand havde brændt sin finger, ALT for lidt bålkaffe, test af gamle og nye fluemønstre, en knækket fiskestang ... der kostede klumpen en længere vandretur gennem mosen, og nogle rigtig gode fiskevenner, der mente, vi skulle finde et nyt sted at prøve lykken, da han gennemsvedt vendte tilbage. Der var vel ... overordnet set ... regn nok, men når regnebrættet gøres op, er de positive oplevelser i vældigt overtal. Forhåbentlig mener de to andre det samme ;o))

Fra Glomma gik turen til de vante græsgange ved Trysilelven, hvor vi fiskede et par dage på vej hjem. Her var det meste, som det plejer. Hjertelig modtagelse på campingpladsen, super fin hytte til tre personer ... luksus i forhold til det, vi kom fra ;o) ... elektroniske fiskekort, der skulle sendes til vores mobiltelefoner - hvilket var lidt af en udfordring for den aldrende campingfatter, okay fiskeri, og en bålplads der gjorde det muligt med stalling til frokost for første gang på turen. Vi fik fine fisk på tørt, og tunge ditto nede i renden, lidt mere fornemmelse af "vildmark" end vi havde ved Glomma, og en lille, finthakket chili blandet i Kokfingers gule peber ... det var faktisk skægt, hvis ikke lige I spørger ham ;o)

Efter ti dage i lutter luksusliv for alle med hang til store stallinger på tørflue og nymfe, vendte vi atter snuden sydover. Det skulle faktisk ikke undre mig, om vi også kigger en tur derop, næste gang kalenderbladene viser sensommer.

Kokfingers nye tryllegrill. Han arbejder for øvrigt på en kogebog, der hedder 1000 versioner af grillet kylling ;o)

Den specielle kirke i Tolga ... på en regnvejrsdag

Pit-stop mens det hele endnu kun er spændte forventninger

Kokfinger ÆÆÆÆLsker chili...

The A-Team at River Glomma

Tro det eller lad være ... maden blev fin ;o)

Kokfingers half hour of fame

Nu er der god plads ... det var værre på vej op ;o)

ww.mariagerfjordsiden.dk

top